En nybegynders kajakoplevelser i SKK - del 1
Af Lars Thomsen (hold 1 2005)1. aften
Det var med stor spænding jeg dukkede op til den første
undervisningsaften - helt præcis d. 2. maj. Forud for dette havde jeg
kommunikeret med Per fra begynderudvalget om hvordan og hvorledes og havde
fået meget god og relevant information. Så den administrative del af min
første kontakt til SKK var en god og positiv oplevelse.
Jeg ankom i god tid den første aften, hvor en masse hjælpsomme mennesker var i færd med, at finde kajakker frem til alle vi vordende kajakroere. Det var lidt svært at vide hvem der var ny og hvem der allerede hørte til i klubben - så må man jo spørge sig frem. Og straks var de første kontakter allerede skabt - herligt.
Efterhånden samlede der sig en stor flok håbefulde mennesker der alle så ud til at være i samme båd som mig - altså på årets første nybegynder hold. Snart fik Søren os alle dirigeret op ovenpå hvor vi blev budt velkommen og fik den første indledende introduktion til det at ro kajak og information om hvad der ventede os over de næste 6 træningsaftner.
Endvidere blev vi præsenteret for "vores" instruktører. John, Jette og Søren samt et antal venlige hjælpeinstruktører der alle var der for at hjælpe os - herligt. Sikke en dejlig velkomst. Jeg følte at der blev taget godt i mod os og alt var planlagt og tilrettelagt - en go oplevelse.
Efter den indledende introduktion og teori om roteknik var det på tide at gå i gang det vi var kommet for - ro kajak ;-) Endnu noget teori om hvordan man bærer en kajak og stiger ombord var nødvendig, før vi kunne komme på vandet. Og så ellers afsted - endelig!
Første overraskelse - en kajak er meget meget mere urolig end den optimistjolle jeg sejlede i for efterhånden mange år siden. Jeg husker tydeligt min allerførste aften i en glasfiber optimistjolle (havde sejlet et par år i en hjemmebygget træjolle før jeg begyndte i klubregi). Det var d. 1. maj på Åbenrå fjord. Sejlet var ikke sprydet korrekt, så jeg rejste mig op og gik op i stævnen for at spryde det lidt mere. Men en glasfiberjolle er jo meget lettere end en træjolle så jeg måtte ufrivilligt en tur i Åbenrå fjord ;-) Nå, men hvordan skulle det så ikke gå i en kajak py-ha.
Det lykkedes at komme ombord i kajakken uden først at skulle en tur i Sønderborg havn - jubii - første sejr ;-) Afsted det gik - om end temmelig uroligt - op af Alssund. Vi skulle op til 4 km mærket - jeg vurdere det var en fin lille tur. Undervejs lærte jeg hurtigt, at man ikke skal vende sig rundt for at se på den instruktør der giver gode rød, ej heller flytte den ene hånd (mens man holder sin pagaj) op for at klø næsen! Det giver meget hurtigt ubalance - endnu engang lykkedes det at undgå en tur i baljen - men det var tæt på!
Vi nåede alle hjem i god behold og havde nået at prøve at stige ud på lavt vand og komme ombord igen. En enkelt eller to fik vist et ufrivilligt bad undervejs, men ellers tror jeg det gik efter planen for alles vedkommende. Da vi kom hjem viste Søren hvordan man laver makkerhjælp og hvor lavede også entringsprøven. Det så jo meget let ud - så hvorfor mon vi skal bruge 6 aftner på at lære det ;-))
Efter oprydning, bad og tørt tøj, var der kaffe og kage og enkelte opfølgende teorilektioner ovenpå. Det var min oplevelse at alle havde haft en rigtig go aften. På afslutning på denne aften vil jeg blot nævne, at det ikke kun var os nybegyndere der lærte en masse. Faktisk blev Søren også klogere. Han blev nemlig "omskolet til kaffekande".
2. aften
Træningsaften nr. 2 oprandt og det var atter med stor spænding jeg
mødte op. Vejret var noget anderledes denne aften. Der var lidt vind og
derfor også en del "buler" på vandet - hmm Mens vi ventede
på at klokken skulle slå 18.30, begyndte de af os der var kommet
tidligt, at finde en kajak og pagaj frem. Jeg ville gerne prøve en anden
type denne gang. Første aften roede jeg i en FixFax - tror jeg den hed -
men hva ved jeg om det ;-)
Jeg fandt - sammen med en af instruktørerne - en anden type - husker ikke
typen - den havde nr. 35. Igen startede aftnen med teori inden vi fik lov
til at gå på vandet. Der var gennemgang af klubbens vedtægter og
repetition af roteknik. Endvidere var der instruktion i at yde
makkerhjælp - som vi skulle lave som den sidste øvelse, efter aftnens 8
km roning.
På turen op til 8 km mærket var det tydeligt at mærke, at det var nemmere at holde balancen end sidste gang (skyldes måske en anden kajaktype?). I hvert fald synes jeg der var mere tid/overskud til at koncentrere mig om rostilen og ikke bruge al energien på kun at holde balancen ;-) Der kom hurtigt spredning på flokken og instruktørerne havde travlt med at holde samling på os alle. Umiddelbart synes jeg der var mange instruktører og hjælpere med, men kunne dog hurtigt se, at det var veldisponeret. På turen havde jeg fornøjelsen af at følges med Janni og Sean som jeg kender godt fra anden sammenhæng. Janni var med som instruktør og Sean som deltager på begynderholdet - til trods for at han har "smugtrænet" sammen med Janni ;-) Sean og jeg fik en hyggesludder undervejs - der måtte jeg konstatere, at så meget overskud var der nu heller ikke. Meget hurtigt havde jeg fokus på samtalen med Sean og lige pludselig blev min opmærksomhed tvunget tilbage til kajakken! En bølge havde fanget min pagaj og det var kun med nød og næppe jeg ikke kom en tur i baljen - py-ha.
Turen ud gik fint - det var nemt - det skulle senere vise sig, at det bl.a. var fordi, vi roede i modvind. For da vi vendte om og skulle ro tilbage - fik vi vinden agterind. Og jeg skal lige love for at det er noget helt andet. Det skal styres meget mere - og hvis man lige hænger på en bølge - på vej ned - er det endnu nemmere at miste balancen!
Tilbage ved broen. Sean og jeg lavede makkerhjælpsøvelsen sammen. Det gik fint - det var nemmere end jeg havde turde håbe på. Så selv om jeg kun har prøvet det én gang, føler jeg mig tryg ved evt. at skulle gøre det igen. Efter rengøring af kajakker og bad/omklædning sad vi atter samlet på øverste etage. Det var dejligt med kaffe og kage. Specielt kaffen nød jeg denne aften - efter at ha været i vandet. Det var koldt - nogen sagde 9 C. Hvis jeg blev spurgt ville jeg nok ha svaret noget i retningen af: "ca. 3 cm".
Jeg ser meget frem til de næste træningsaftner og glæder mig meget til at få den lille rotilladelse så jeg kan dampe afsted, når det passer ind i mit kram. Foreløbigt en MEGET STOR tak til instruktørerne og de mange hjælpere som stiller jer til rådighed for alle os tålmodighedskrævende nybegyndere. Mine forventninger er i høj grad blevet indfriet.