En nybegynder er nået i mål - del 4
Af Lars Thomsen (hold 1 2005)6. og sidste aften
Den sidste nybegynder aften oprandt. Endnu engang havde vejret dagen
igennem været noget ustabilt. Regn og en del blæst. Meeen - hva gør
man ikke for at erhverve "den lille rotilladelse". Med 47 km i
loggen før aftnens etape, var der udsigt til, at første milepæl i min
kajakronings-karriere snart var nået. Inden længe ville de sidste 3 km
være tilbagelagt. Så må man tage af sted på egen hånd - skønt!
Igen var vi klar til at gå på vandet kl. 18.30. Aftnens tur var planlagt til en 12 km tur. Fint - afsted det gik. Nogen valgte denne aften en anden type kajak - en mere urolig kajak - og måtte en tur i baljen. Heldigvis var makkerhjælpen jo et overstået kapitel, så det klarede de til UG. Vi krydsede over Alssund for at komme over i læsiden. Ude over Møllebugten var vinden kraftig, så der skulle trækkes godt til. "Min" kajak (nr. 33) var allerede optaget, så jeg havde valgt nr. 31 i stedet. Den har jeg roet i før og kendte indstillingerne på. Umiddelbart virkede nr. 31 (en Fix Fax) mere urolig end nr. 33 (en Fix Fax New edition). Men om det bare er min manglende erfaring der går at det føles sådan, ved jeg ikke.
Sidse gang prøvede jeg at ro med betræk - det var godt nok rart. Det vand der sprøjter ned på benene (når man ikke anvender betræk) køles hurtigt ned pga. vinden. Det er næsten som at komme i sin sovepose en kølig aften. Så snart der er snøret til, mærker man at kroppen varmer den omkringstående luft op - det mærkes også tydeligt i kajakken. Så det er noget lunere at ro med betræk på, så længe luft- og vandtemperaturen er som den er. Jeg valgte derfor også denne aften, at ro med betræk. Søren P havde allerede luret dette, og havde investeret i eget betræk og redningsvest - go idé.
Igen var der en masse fiskehejrer der stod langs bredden hele op langs kysten. Nu hvor det med balancen er ved at være på plads, kan man koncentrere sig om også at se, opleve og nyde naturen - samtidig med at man ror - jo jo ;-) Dog ikke hele tiden. Der kom nogle forholdsvis store dønninger på et tidspunkt. Jeg tænkte "det går vist nok". Men da jeg så at instruktørerne valgte ikke at ro videre, med vendte stævnen op mod dønningerne blev jeg enig med mig selv om, at det var nok klogt at jeg gjorde det samme! Og det var klogt! Dønningerne var så store, at de "knækkede" og kajakken stak simpelt bare snuden lige ned i dønningen - godt jeg havde betræk på. Nå, men det lykkedes endnu engang at redde en "storm" af ;-)
Vi blev undervejs enige om, at ro helt op til Sottrup Skov og derved
indkassere 13 km til loggen. Oppe ved Sottrup Skov mødte vi klubbens
2er kajak. Den ene af roerne kendte jeg faktisk godt - det var jo Claus
Moos. For mange mange år siden, fløj jeg med fjernstyrede modelfly. Det
gjorde Claus også - vi "mødtes" en eftermiddag i luften med
vores fly. Det resulterede i, at vi begge to styrtede ned, med vores fly.
Det var en sorgens dag. Det var - så vidt jeg husker - Claus første
flyvedag overhovedet med en hel ny flyver og for mit eget vedkommende, var
det 2. flyvning med en stor kopi af en Fokker E-III fra første
verdenskrig. Den var 2,5 m i vingefang og var udstyret med en benzindrevet
motor med 22 ccm. Men som sagt, begge fly styrtede ned og blev slået
voldsomt i stykker - æv æv. Se evt. foto af min Fokker - lige før
jomfruflyvningen her: [ http://www.fotokritik.dk/kritik.html?pic=49265
]
Nå, men det lykkedes for Claus og mig, at undgå at sejle hinanden ned i
kajakkerne. Vi holdt et kort hvil ved Sottrup Skov. Nogen var lige ude af
kajakken for at få blodcirkulationen i ben og røv i gang igen.
Hjemturen var en flot oplevelse - nu havde vi jo solen i ryggen og
kunne nyde de flotte og varme farver på Als kyst. Det er skønt at
være Dronning øhh kajakroer ;-)
På vej tilbage lokkede Jørgen, Stig og jeg til at prøve hans private
kajak når vi kom retur. Egentlig orkede jeg det ikke man da han først
bar den ud var det fristende at prøve. Det er en Escape II. Og jeg skal
lige love for, at der er forskel på en Fix Fax og en Escape! For det
første er den noget (læs meget) mere urolig - py-ha. For det andet så
vil den altså frem af. Pludselig var det tydeligt at mærke, at der er
stor hastighedsforskel på kajakker. Og jeg som troede at jeg med tiden
skulle ha en havkajak - det er jeg ikke længere sikker på! Specielt
ikke hvis klubben er ved at købe et par stykker - så ender det sgu nok
med, at jeg med tiden må ha mig en "racer" ;-) Nå, men
foreløbig er min næste milepæl, at runde 300 km i år - så må det
vente lidt med egen kajak.
Torsdag d. 19. maj havde Janni tilbudt, at være kontrollant i Humlehøjhallen i forbindelse med den obligatoriske svømmeprøve. Vi var et par stykker der mødte op, og fik klaret den del også. Det var Søren M og undertegnede samt en enkelt fra det hold der starter mandag d. 23/5.
Jeg vil hermed slutte min føljeton om en nybegynders oplevelser. Og jeg tror jeg taler på alles vegne når jeg skriver: TUSIND TAK til alle I instruktører der har bidraget til, at vi 18 mennesker på hold 2005 har haft nogle fantastiske gode oplevelser på vandet og i og omkring klubhuset. Det har været en fornøjelse - vi ses - i klubben eller på vandet - vær sikker på det!
Blå himmel
Og roligt vand
Lars (918)
Læs her hvis dette givet dig mere blod på tanden, for at udforske denne vidunderlige sport