Referat af generalforsamlingen i Sønderborg Kajak Klub 2003
Torsdag den 27.02.2003 kl. 19.00
Dagsorden- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Regnskab og budget
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsen
- Valg af revisor
- Valg af udvalgsmedlemmer
- Eventuelt
Ad 1: Valg af dirigent
- Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Andreas
Jepsen.
Der blev ikke foreslået andre, og Dres var dermed valgt.
Dirigenten konstaterede generalforsamlingen for lovlig varslet. Rettidigt og med beretning, regnskab og budget, og konstaterede at der blev taget referat.
Der var mødt 29 medlemmer, der alle blev kendt
stemmeberettigede af kassereren.
Ingen ønskede ordet indledningsvist.
Ad 2: Formandens beretning
- Formanden henviste til den i forvejen udsendte beretning.
- Kim sagde, at de punkter der kunne uddybes, ville blive omtalt i andet sammenhæng senere.
Beretningen blev herefter taget til efterretning.
Ad 3: Regnskab og budget
- Kassereren, Grete Rath Jepsen, fremlagde det reviderede regnskab og budget, som også havde været udsendt med indbydelsen.
- Der var et pænt overskud på ca. 12000 kr. Det var primært fremkommet ved, at alle indtægter havde været lidt over budgettet.
- Medlemsantallet var næsten nøjagtigt det samme som sidste år.
- Renteindtægterne skulle gerne blive større næste år, da vi har omlagt vores konti.
- Prisen på polterabend var sat op, uden at det havde skræmt folk væk. Det gav ca. 5000 kr.
- Vi har været flittige med at søge fonde, og været
heldige at få 32000 kr.
Tuborg Fonden til ro-ergometret, Bitten og Mads Clausens Fond (Danfoss) til en kajak, Sydbank til pagajer og Sparekassen Sydjylland også til pagajer og sikkerhedsudstyr. - Udlejning af klub og overnatninger á beskedne 20,- summeres immervæk op til 2000 kr.
- Endelig havde vi for en beskadiget kajak fået 8000 kr. og for den gamle firer 3000 kr.
- På udgiftssiden blev bl.a. PR til en annonce for begynder-instruktion nævnt, de penge var givet godt ud.
- Vi har skiftet forsikringsselskab, og regner med at det bliver lidt billigere fremover.
- Rengøring har været billigere, pga. mindre indsats. Fremover er der fundet en anden hjælper.
- Møder dækker over julestue for bestyrelse og udvalg samt DKF.
- Klubbladet "Søsprøjt" er blevet dyrere pga. pænere tryk.
- Kurser, 6000 er for 3 deltagere på instruktørkurset.
- Tour de Gudenå havde 15 deltagere.
- Nyanskaffelser er roergometret og 2 stk. Hody-kajakker, desuden er der hensat 18000 kr.
- Vi har overført 10 % af medlemskontingentet til båd-fonden og kr.10.000 til hus-fonden.
- Om budgettet sagde Grete, at det var forsigtigt, men uden egentligt overskud. Kontingentet til DKF er steget med 10 kr. pr. medlem.
Spørgsmål/kommentarer: Asger Moos takkede for en fin
fremlæggelse.
Regnskab og budget blev herefter enstemmigt vedtaget.
Ad 4: Indkomne forslag
Der var udsendt et forslag fra Ole Grøning. Han mente at det var blevet meget mere interessant med km-statistikken efter at vi havde fået KM-PC'en. Han syntes det var irriterende, hvis km roet udenfor klubben, kunne vende op og ned på ranglisten.
- Leif Thisgaard: Ville gerne ajourføre, hvis de pågældende ville maile roede km til ham.
- Claus Johansen: Ville gerne vide om forslaget var ment som en hensigtserklæring, eller som et påbud overfor bestyelsen, som han var ked af. Skulle bestyrelsen f.eks.slette km der var indskrevet forkert?
- Poul Christensen: Mente ikke at bestyrelsen skulle kontrollere protokollen, det ville være svært.
- Leif: Nej det er umuligt at kontrollere, vi skal nok henstille om god praksis.
- Asger: Før skrev man sig ud, når man tog på ferie (gøres stadig).
- Poul: Det er nok nødvendigt, at det skrives ned et sted.
- Søren Juhler: Går data tabt, hvis man er skrevet ud, og maskinen slukkes?
- Kenn S. Jensen: Kan man skrive ind, hvor man er henne?
- Leif: Man kan skrive valgfrit ind, og data går ikke tabt hvis der slukkes.
- Claus: Ole, hvad vil du selv gøre på din kommende langtur?
- Kenn: Ole + bestyrelsen bør måske lave et regelsæt der sættes op ved PC'en.
- Poul: Skriver man sig ikke længere ud, når man tager på tur eller til stævne?
- Kim: Jo.
- Ole Annemann: Problemet er specielt km roet i udlandet, måske skal de ikke tælle med?
- Ole G.: Jeg synes nu de skal tælle med.
- Leif: Dirk, hvad med dig, har du e-mail?
- Dirk Stürmer: Nej.
- Leif: Det må vel være sådan, at bestyrelsen laver et opslag om god praksis ved vedligeholdelse af km-regnskabet.
- Herefter var der løs snak om langturs-km.
- Dres: Konklusionen må være at bestyrelsen udarbejder et forslag.
- Ole G. samtykkede.
Ad 5: Kontingent
Bestyrelsen foreslog en kontingentstigning på 50 kr. Begrundet med at de øgede indtægter skulle bruges til indkøb af nye kajakker. Budgettet er lavet uden denne stigning.
- Torben Andersen: Er de 50 kr oven i de 10 % ?
- Kim: Ja.
- Poul: Bestyrelsen binder sig på denne måde Pengene kan så ikke bruges til f.eks. at købe et nyt fyr for.
- Leif: Det er for at argumentere for en forhøjelse, der ikke er strengt nødvendig.
- Poul: Det er ikke for de 50 kroners skyld, men for at undgå en binding.
- Dres: Det er jo ikke en binding for mere end 1 år, hvis man vedtager at ophæve den.
- Kim: Forslaget ændres til en stigning på 50 kr., med en hensigt om, at de ekstra penge bruges til indkøb af nye både.
- Dres: Konstaterede at der ikke var andre forslag, det var hermed vedtaget.
Kontingentet er nu 750 kr. årligt for aktive medlemmer (delvist aktive 50% og børn 15%) og 100 kr. årligt for passive medlemmer.
Ad 6: Valg af bestyrelse
Flg. Bestyrelsesmedlemmer var på valg:
- Kasserer: Grete Rath Jepsen (modtog genvalg).
- Bestyrelsesmedlem: Leif Thisgaard (modtog ikke genvalg).
- Bestyrelsesmedlem: Anja Holl Christensen (modtog ikke genvalg).
Grete blev foreslået som kasserer og der var ikke andre forslag. Grete var dermed genvalgt.
Til de ordinære bestyrelsesposter blev Per Holdam
(suppleant) og Åge Nilsen foreslået.
Der var ikke andre forslag og da de var indforståede med valg, var de
dermed valgt.
Ad 7: Valg af bestyrelsessuppleant
Søren Juhler blev foreslået. Han modtog valg, og da
der ikke var andre forslag, var han valgt.
Valget gælder for 1 år.
Ad 8: Valg af revisorer
Linda Kristensen og Asger Moos blev genvalgt.
Ad 9: Valg af udvalgsmedlemmer
Der blev ikke stemt om posterne. De der blev foreslåede og var indforståede hermed, var valgt:
- Aktivitetsudvalg (der skulle vælges 3 medlemmer): Mads Tækker. Bestyrelsen blev af forsamlingen bedt om, selv at finde de øvrige medlemmer.
- Kaproningsudvalg (der skulle vælges 1 medlem): Birgit Juul Jørgensen.
- Begynderudvalg (der skulle vælges 2 medlemmer): Niels Jørgensen, Kenn S. Jensen og Anja Holl Christensen.
Ad 10: Eventuelt
- Kim: Vi laver i år vores eget instruktørkursus. Vi mener vi kan gøre det meget billigere og lige så godt som DKF. Kurset ved DKF koster 1700 kr. + transport. Vi lægger os op ad det gamle DKF-koncept, hvor man bliver færdig i løbet af 1 weekend.
- Poul: Flere andre klubber har også klaget, men det er ikke så nemt at lave op på, på kort tid. DKF vil nok ændre det med tiden. Man vil også kunne også leje en instruktør til at komme ud til klubben.
- Leif: Kan man så køre kurset efter den gamle facon?
- Poul: Måske, ja.
- Asger: Skal det godkendes af forbundet?
- Kim: Nej.
- Poul: Det er ikke noget krav.
- Ole A.: Bogen til at skrive km ind i (for dem der ikke kan bruge PC'en) er revet i stykker.
- Leif: Bogen bruges til at lave huskesedler.
- Kim: Der er købt maling til at male nedenunder.
- Jens Chr. Thomsen: Du må komme med en mere konkret opfordring, tid og sted.
- Kim: Opslag om instruktørkurset hænger på tavlen, interesserede opfordres til at henvende sig til Claus.
- Jens: Tak for en aktiv bestyrelse.
- Asger: Rart at komme her på generalforsamlingen, hvor der både er mange deltagere og en god debat.
- Kenn: Opfordrer til at finde den formodede strømsluger.
- Kim: Solfangeren skal flyttes til sommer.
- Leif: Kom med en forklaring om hvorfor, og at den skal over på bådhallen.
Kim takkede Anja og Leif for deres indsats i bestyrelsen
og div. udvalg i de forløbne år, og overrakte en gave fra klubben.
Leif vil fremover koncentrere sig om hjemmesidn, km-PC'en o.lign.
Anja fortsætter arbejdet i nybegynderudvalget.
Dirigenten takkede for god ro og orden.
Formanden takkede også for god ro og orden.
Sønderborg, den 4. marts 2003.
Referent: Claus Johansen Dirigent: Andreas Jepsen Formand: Kim PetersenEfter mødet konstituerede bestyrelsen sig, og posterne blev fordelt.
