Klubben
Begynder
Bestyrelsen
Kaproning
Diverse

Referat af generalforsamlingen i Sønderborg Kajak Klub 2006

Afholdt
Torsdag den 23. februar 2006 kl. 19:00 i klubhuset på Verdens Ende


Formanden, Kim Petersen, bød velkommen og udtrykte glæde over at se så mange fremmødte.
Herefter gik han over til første punkt på dagsordenen, valg af dirigent.


1 Valg af dirigent

Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Andreas Jepsen.
Der blev ikke foreslået andre, og Dres. var dermed valgt.
Dirigenten konstaterede generalforsamlingen for lovlig varslet.
Rettidigt og med beretning, revideret regnskab og budget, indsendte forslag og konstaterede, at der blev taget referat.
Der var mødt 33 medlemmer, der blev kendt stemmeberettigede af kassereren.
Herudover var der ét delvist aktivt medlem.
Ingen ønskede ordet indledningsvist.


2 Formandens beretning

Kim henviste til den i forvejen udsendte beretning.
Kim omtalte igen sikkerheden som et vigtigt emne.
Herudover henviste han til at et nyt nøglesystem ville blive taget op til diskussion senere. 
Beretningen blev herefter taget til efterretning.


3 Fremlæggelse af regnskab

Kassereren, Grete Rath Jepsen, fremlagde det reviderede regnskab, som også havde været udsendt med indbydelsen.
Det var igen et pænt regnskab med et overskud på ca. 20.000 kr., under hensyntagen til købet af bl.a. 3 havkajakker og i alt for ca. 70.000 kr. nye kajakker.
Medlemsantallet er nu nået over 200, ja vi er faktisk 224 medlemmer. Hele 70 begyndere sidste år har også skæppet i kassen og bidraget til det høje medlemstal. Interessen for at komme til at ro kajak er stadig tiltagende, der er p.t. 36 på optagelseslisten til næste sæson.
Spørgsmål/kommentarer: Ingen.
Regnskabet blev herefter enstemmigt vedtaget.


4 Fastsættelse af kontingent

Dres. bad om at kontingentet blev behandlet sammen med budgettet, der var ingen indvendinger.
Grete gennemgik budgettet, som også havde været udsendt med indbydelsen.
Spørgsmål/kommentarer: Ingen.
Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent, og der var ikke andre forslag. Det var dermed vedtaget. Det er 750 kr. årligt for aktive medlemmer (delvist aktive 50%, passive 20% og børn 15%).


5 Indkomne forslag

Der var ingen forslag til vedtægtsændring, men Claus Johansen havde bedt om at få diskuteret vinterroningsreglerne og specielt den nuværende praksis med dispensationer, nærmest pr. automatik. Diskussionsoplægget havde været udsendt med indbydelsen.

Efter Clauses oplæg var der lidt diskussion og også spørgsmål til hvordan det skulle forstås. 
Der var ikke egentlig modstand mod forslaget, men diskussionen havde som tidligere tendens til at blive et spørgsmål om "hvordan man ror forsvarligt om vinteren", men det var ikke emnet.
Niels Jørgensen spurgte, om det var meningen, at de 300 km skulle roes i løbet af én sæson? Det var det og med denne præcisering blev der stemt:
Der var et overvældende flertal som stemte for. Den kommende bestyrelse opfordres hermed til at indarbejde ordlyden i sikkerhedsbestemmelserne. 


6  Valg af bestyrelse

Flg. Bestyrelsesmedlemmer var på valg: 
· Formand: Kim Petersen (modtog genvalg).
· Bestyrelsesmedlem: Finn Brodersen (modtog genvalg).
· Bestyrelsesmedlem: Claus Johansen (modtog genvalg).
Der var ikke andre forslag. De tre var dermed genvalgt. Valget gælder for 2 år.


7 Valg af bestyrelsessuppleant

Søren Juhler var på valg og modtog genvalg. Der ikke var andre forslag, og han var dermed genvalgt. Valget gælder for 1 år.


8 Valg af revisorer

Linda Kristensen og Asger Moos blev genvalgt uden modkandidater.


9 Valg af udvalgsmedlemmer

Der blev ikke stemt om posterne. De der blev foreslåede og var indforståede hermed, var valgt. Generalforsamlingen dispenserede for det ekstra antal medlemmer:
Aktivitetsudvalg (der skulle vælges 3 medlemmer): Betina Hansen, Hanne K. Møller og Helen Nielsen. 
Kaproningsudvalg (der skulle vælges 1 medlem): Birgit Juul Jørgensen.
Begynderudvalg (der skulle vælges 2 medlemmer): Jørgen Konradsen, Jette Bo Jespersen, Ulla Fenn, Lene Hansen og Niels Jørgensen.


10 Eventuelt

Nyt låsesystem
Grete fortalte om det påtænkte låsesystem fra Carl F adgangskontrol.
Prisen er godt 31.000 kr. for en lås og 250 stk "nøgler. Herudover noget om hvordan det virker, med en lille robust brik som nøgle. Argumentationen for systemet er bl.a. de mange cirkulerende nøgler blandt tidligere medlemmer. Grete mente også, at der måtte være muligheder for at få tilskud fra forsikringsselskabet og fonde. En del af den efterfølgende diskussion gik på at afklare, at der kun tænkes på ny lås på hoveddøren og at bådskuret skal kunne låses indefra klubben.
Preben Knudsen gjorde opmærksom på, at de skæve porte kunne give problemer.
Karin Bennedsen spurgte, om det kunne betale sig at skifte låsene ud i stedet? Kim: nej.
Niels Jørgensen mente, at det var (for) meget at bruge, på noget det reelt er et kosmetisk problem.
Claus foreslog at man brugte året til at forberede det nye låsesystem, specielt bådehallens porte og så købe det næste år.
Rie Bramsen mente, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at få anskaffet de nye låse, da vi er ringe stillet med erstatning for evt. tyverier.
Der blev på mødet ikke draget nogle konklusioner af denne meningsudveksling.

Udvidelse af bådehallen
Preben spurgte om bestyrelsen havde nogle tanker om udvidelse af bådehallen? Han mente at tidspunktet kunne være velvalgt pga. den forestående kommunesammenlægning - desuden bliver vi jo flere og flere medlemmer. Senere bakkede både Asger Moos og Niels op om det relevante i spørgsmålet, om hvor mange vi skulle være i klubben?
Til det konkrete spørgsmål svarede flere fra bestyrelse, at der ikke er planer om en udbygning og at vi ikke er i nærheden nogen grænse for antallet af medlemmer. Kim henviste til reglerne for opbevaring af private både, som skulle tage noget af presset på bådehallen. Per henviste til at de ca. 70 begyndere, vi opererer med i disse år, nok er den øvre grænse for hvad vi kan og vil have.


11 Afslutning

Dirigenten takkede for god ro og orden.
Formanden takkede også forsamlingen for god ro og orden, og dirigenten for hans kompetente ledelse af mødet. 

Sønderborg, den 28. februar 2006.

Referent:
Claus Johansen

Dirigent:
Andreas Jepsen

Formand:
Kim Petersen




Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og den har nu flg. sammensætning (det er de samme personer, på de samme poster, som inden forsamlingen):

(genvalg) Formand: Kim Petersen & Aktivitetsudvalg
(ej på valg) Kasserer: Grete Rath Jepsen
(ej på valg) Næstformand: Per Holdam & Begynderudvalg
(genvalg) Sekretær: Claus Johansen & Kaproningsudvalg
(genvalg) Materielforvalter: Finn Brodersen & Aktivitetsudvalg
(ej på valg) Husforvalter: Åge Nilsen
(genvalg) Suppleant: Søren Juhler & Aktivitetsudvalg

Med denne konstituering får udvalgene så flg. sammensætning:

Aktivitetsudvalg:
Kim Petersen, Finn Brodersen, Søren Juhler, Betina Hansen, Hanne K. Møller og Helen Nielsen.

Kaproningsudvalg:
Claus Johansen og Birgit Juul Jørgensen.

Begynderudvalg:
Per Holdam, Jørgen Konradsen, Jette Bo Jespersen, Ulla Fenn, Lene Hansen og Niels Jørgensen.

Bestyrelsen mødes med udvalg onsdag den 8. marts, for at sammensætte aktivitetskalenderen.