Gensyn med Fyn Rundt - 14. august 2006

Sidste år var jeg så letsindig at melde mig til Fyn Rundt (Sea Challenge Fyn). Vejret var hårdt, men jeg kom da hele vejen rundt på de 7 dage. Når våren kommer, er vinteren glemt, siger et gammelt ord, så jeg meldte mig igen i år. Denne gang havde jeg fået lokket Ronny Moshage med. Ronny har kørekort og vi lånte Elisabeths Ford Fiesta, så jeg slap for at ro frem og tilbage til startstedet i Svendborg. Bilen kom godt nok til at se noget lille ud med de to store Coastlines på taget.

Jeg fik også lejlighed til at tag et teknologisk kvantespring. Sikkerhedsbestemmelserne krævede, at der skulle være en funktionsdygtig mobiltelefon i hver kajak, så jeg måtte ud og låne en og have instruktion i, hvorledes et sådant vidunder fungerer. Det har jeg nu allerede lykkeligvis glemt og telefonen blev der da heldigvis heller ikke brug for. Den lå godt pakket ned i kajakkens bagagerum (3 lag vandtætte poser) under hele turen.

Selve roturen er naturligvis lang og Fyn er fin også set fra søsiden, men det drejede sig nu mest om at klare de til tider ganske store bølger og så i øvrigt om at pleje vabler og muskler og om at spise og sove. Klodshansmetoden er anbefalelsesværdig. Man springer ud i det og improviserer sig frem. Nu vi er ved H. C. Andersen, så kom jeg desværre til at ro den grimme ælling ned. Enten var jeg for hurtig eller også var den for langsom. Den overlevede vist nok, men bliver næppe en smuk svane. Både Ronny og jeg kom hele vejen rundt og blev modtaget i Svendborg af Per Holdam og Marie og fik deltagermedaljer og T-shirts, så det var jo godt nok. Men var det virkelig hvad de havde at udfordre os med? Måske skulle arrangørerne overveje at lægge turen rundt om Langeland også.

Groft taget kunne de ca. 60 kajakker inddeles i 3 grupper: En gruppe, der gik op i konkurrencen med liv og sjæl og som stæsede af sted for fuld hammer i hver etape. En gruppe, hvis mål det var at komme hele vejen rundt om Fyn uden for megen skelen til tiden, og en gruppe, som deltog i de etaper, som man nu havde lyst til at deltage i. Behøver jeg at nævne, at jeg ikke så ret meget til den første gruppe. Men de fleste mødte jeg dog ved den arrangerede fællesspisning og ved det solide morgenmåltid. Der var i det hele taget et hyggeligt socialt samvær, hvor det helt store samtaleemne var vejrudsigten. Også dagens etape blev grundigt behandlet, ligesom udstyr, kajakker og drikkeposer fik en tur. Hvad der i øvrigt skete i Danmark og i resten af verden, var trådt fuldstændigt i baggrunden.

6 nætter på et tyndt liggeunderlag i store sportshaller sammen med ca. 90 andre personer er naturligvis lang tid, men man vænner sig til det. Også til køerne ved toiletterne og bruserne. Som sædvanlig havde det mere beskedne antal kvinder her en fordel. Nogle deltagere havde også indrettet sig mere bekvemt end andre - med medbragte personlige oppassere/massører m.m. og med store selvoppustende madrasser. Men hvis jeg skal koge det helt ned, så var der tale om 1 uges ferie, hvor alt var godt arrangeret, prisen overkommelig, selskabet behageligt og med masser af frisk luft og motion. Kan man forestille sig noget bedre?

Niels Jørgensen