Klubben
Begynder
Bestyrelsen
Kaproning
Diverse

Claus Johansen's TdG 2003


Ligesom sidste år, havde jeg inden løbet set i programmet, at i min klasse, 43 - 49 år, nok var stærkere besat end den yngre, 36- 42 år, men jeg syntes ikke udfaldet var så oplagt, så jeg forblev i min klasse i år. Starten forløb o.k., et godt stykke over Skanderborg Sø havde jeg Jacob Holm fra Røse liggende på hængeren til venstre, og han plejer ellers altid at ro fra mig. Overbæringen ved Fuldbro forløb også fint, om det så var fordi jeg var langsom, at der var så god plads, da jeg nåede frem? Nå, men efter overbæringen samledes vi 4 mand i en lille gruppe over Mossø. øen var over nogle km lå sammen med nr. 2 i min klasse, det var omkring Grauballe, 10 km fra Starten. Ham kunne jeg ikke følge med, men måtte dog tro at jeg så lå som nr. 3 i klassen. Lidt længere fremme var en båd kæntret, jeg havde set, at det var en der roede noget stærkere end mig og han skulle også komme op senere. Her fra en 15 km og frem fulgtes jeg med den samme MKC temmelig rolig og det var mig der trak læsset det meste af vejen. Da vi var ovre søen skiftedes vi til at tage føringer. En af de andre, en hollænder, irriterede mig, tempoet gik meget ned når han lå i spidsen og han gav mig ikke plads nok, når jeg lå i smørhullet.
Lige efter Emborg tog jeg smutvejen og slap af med den irriterende udlænding (de andre to nåede op efter Ry). Det sidste stykke mod Ry roede jeg så alene, men blev opmuntret af, at passere de første roere der var gået kolde og snakkede også lidt med nogle fra dameklassen som jeg passerede her. Efter en pause i dejligt vejr, gik det mod Silkeborg. Ikke så langt fra Ry kom to roere op, som lagde ud i et godt tempo efter pausen. Jeg gjorde mit yderste for at hænge på, men måtte slippe ca. midt på Juuls Sø. Resten af vejen til Silkeborg husker jeg mest for en irriterende turistbåd og ditto motorbåd. De sejlede lidt sik-sak i forhold til min direkte rute, og jeg syntes, at jeg konstant roede over deres bølger eller blev indhentet af dem. jeg tror at jeg passerede de to både mindst 3 gange hver. Men Silkeborg nåede jeg da.
Efter førstedagen lå jeg på en 4. plads, ca. 2½ minut efter nr. 3. Placeringsmæssigt var det hvad jeg havde håbet på, i bedste tilfælde, men der var ikke langt op til tredjepladsen, så selv om det ville blive svært, øjnede jeg en chance for at komme på skamlen.
På 2. dagen syntes jeg godt nok starten var drøj, men om den var specielt dårlig, er svært at sige. De første 15 km dannes og opløses grupper hele tiden. Vi begynder at indhente turbådsfeltet, og det er svært at holde fast i en gruppen når der overhales på den smalle å. Jeg har overhalet de tre turbåde fra klubben her, men havde så travlt med at hænge på de andre, at jeg kun så Birgit. Jeg bemærkede dog, at jeg roer. Ved Kongensbro kom den kæntrede roer op til os. Vi snakkede lidt sammen os tre, bl.a. om hvorfor han var væltet, men minsandten, lidt efter væltede han igen uden påviselig grund - mærkeligt. Tange Sø var som altid tung i starten, men efterhånden drejede vi og fik vinden i ryggen.
Midt på søen lå Jens Ole Posselt fra MKC og ventede på os. vi fulgtes ad til Tange. Ved pausen i Tange tog hjælperne tid på min nærmeste konkurrent, jeg var 2 ¾ foran og dermed ¼ minut hurtigere totalt, ikke meget, men nok til at give en masse motivation. Pausen i Tange er så lang, at alle klubbens roere på „den lange“ mødtes her, hyggeligt. Jeg har aldrig kunnet lide at starte i Tange, men denne gang gik det nu godt. Mine to følgesvende måtte hurtigt mede pas og resten af vejen til Langå, og for så vidt også til Randers, indhentede jeg skiftende roere, som jeg fulgtes med et kortere eller længere stykke. I Langå var jeg kommet 5 minutter foran konkurrenten og det burde kunne holde hjem. Det sidste stykke til Randers skete der ikke meget, de turbåde jeg passerede hang godt på og vi snakkede lidt sammen, nogle af dem havde jeg mødt til andre løb, og flere af dem lå som jeg, til en plads på skamlen. I Randers var det vigtigste at tage tid på min konkurrent, han kom 6 minutter senere, så placeringen skulle være sikret. Om søndagen var vejret igen fint, svag vind og megen sol.
Da der var præmieoverrækkelse stod jeg klar i klubtøjet. Men hvad var det - en anden blev udråbt som treer? (han var dog ikke mødt). Vi måtte ind i dommervognen og klage. Det viste sig, at min tid var skrevet rigtigt ned, men tastet forkert ind i Pc’en. Det blev rettet og jeg fik min medalje.
Igen en god Tour de Gudenå. Vejret var godt og hele afviklingen i Randers forløb meget hurtigere, vi kørte hjemad 2 timer før normalt. Til sidst en tak til hjælperne for atter en uvurderlig indsats.

Claus Jo.

Se billeder fra Tour'en her.