Havkajakken

Overalt i verden er der gode muligheder for at studere dyrelivet på klods hold når man ror i havkajak. Mange har en forestilling om kajakroning som en vanskelig og farefuld aktivitet. Man tænker på den supertrænede atlet, der med kraftfulde pagajtag skyder frem foran sine konkurrenter i sin lette og slanke kulfiberkajak - eller måske forestiller man sig den ensomme eskimo på fangst i sin hjemmebyggede sælskindskajak blandt isbjerge, sæler og hvaler. Sådan er myten. Virkeligheden er en helt anden.

Kajakroning er meget mere end den sportslige udgave eller den oprindelige med rødder i inuitternes fangstkultur. I dag er kajakroning en udbredt motions- og friluftsaktivitet. Havkajakken kan bruges som motionsredskab på linie med cyklen eller skiene, og den kan bruges som turredskab på længere friluftsture eller ekspeditioner. I havkajakken pakker man let oppakning til en uges friluftstur, og vægten er ikke nær så afgørende som på en vandretur.

Kom godt i gang
I kajakken er man alene, og det er en udfordring at lære at mestre fartøjet. Man kan træne roteknik, lære sikkerhedsrutiner og efterhånden som øvelsen kommer - lege med kajakken i bølgerne! Er man nybegynder kan det anbefales at starte under kontrollerede forhold, hvor man kan få instruktion og vejledning. På denne måde læres teknikken hurtigere, og man får vejledning i forhold til sikkerhed.

Roning med havkajak giver mulighed for at fiske på steder som man normalt ikke har adgang til ved almindeligt kystfiskeri. I de fleste kystbyer i Danmark findes en kajakklub. Her er der træningsaftener med instruktion i rigtig roteknik, og man kan låne klubbens kajakker, inden man evt. selv bestemmer sig for at investere i et fartøj. En del kajakklubber er sportsligt orienterede, og kajakkerne er derfor smallere og hurtigere. Andre lægger mere vægt på motionsaspektet, friluftsliv og naturoplevelser. Snak med medlemmer og se på klubbens aktivitetsliste (medlemsblad).

En anden mulighed er at deltage i et decideret kursus i havkajakroning. Mange idrætshøjskoler har friluftsliv og havkajak på programmet og udbyder længere og kortere kurser på området. Indenfor DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) findes også en række kurser.

Herudover er der et stort marked af private firmaer og enkeltpersoner som udbyder kurser. Der er stor forskel på, hvad de enkelte kurser fokuserer på. Enkelte steder er teknikken og evt. det sikkerhedsmæssige i centrum. Andre steder sættes havkajakroning i højere grad i sammenhæng med friluftsliv og naturoplevelser. Der findes kurser, hvor man benytter havkajakker bygget efter traditionelle grønlandske principper i naturmaterialer. Her kan man lære at bygge sin egen kajak og efter endt kursus tage kajakken med sig hjem!

Står man for at skulle vælge, hvor man skal starte, er et godt råd at indsamle så mange informationer som muligt om de forskellige tilbud, sammenligne dem, og derefter vælge ud fra egen interesse og behov. Markedet er stort.

Bliver man “bidt af” havkajakken, findes der på Institut for Idræt på både Odense Universitet og Københavns Universitet mulighed for videregående studier i kajak og friluftsliv. Tilsvarende findes der muligheder for fordybning og videre uddannelse i fx Norge, Sverige og England.

Teknik
Roning med havkajak handler om balance og om at skabe fremdrift. De to forhold hænger sammen på den måde, at når der er fremdrift, er der langt større stabilitet i kajakken. Stabilitet og balance opnås ved at holde tyngdepunktet lavt og have mest mulig kontakt med vandet (pagajen i vandet). Lavt tyngdepunkt får man ved at komme hurtigt ned i kajakken ved ind- og udstigning, ved at slappe af i kroppen, når man ror, samt ved at undgå høj oppakning på kajakken.

I bølger og urolig sø opnår man stabilitet ved at holde pagajen i vandet, ro fremad eller skodde. Skodning foregår ved at lave 8-talsbevægelser med pagajbladet i vandoverfladen – omtrent som når man træder vande. Hvis man er kommet ud i virkelig uroligt vejr og høje bølger, kan pagajen bruges til at støtte med ved at “slå” den ned mod vandet med den flade side. Forsøg at lægge vægten ud og slå pagajen mod vandoverfladen og genopret balancen. En fin øvelse som også kan bruges som forøvelse til grønlændervendingen.

For at mindske vindmodstanden er (sports-)pagajen skivet, dvs. at bladene er vinklet 80-90 grader i forhold til hinanden. En del roere foretrækker dog lange pagajer, som er smalle og ofte uden skivning (som de traditionelle grønlandske kajakårer). I Danmark er de fleste pagajer højreskivede. Det betyder, at man holder fast om pagajen med højre hånd og “roterer” (skifter tag) med venstre. Det er vigtigt at træne roteknikken så vinklingen sker automatisk og specielt i starten være særligt opmærksom på håndleddene. Håndleddene skal holdes varme og være mest muligt strakte, da man ellers risikerer langvarige og ubehagelige betændelsestilstande. Afstanden mellem hænderne er cirka skulderbredde.

Havkajakker laves både i solo- og tandem-versioner. Sidstnævnte er bredere og længere og ligger derfor mere stabilt på vandet. Det er vigtigt at ro så afslappet som muligt og involvere de store muskelgrupper (i ryg og mave). Sid med ret ryg, let bøjede ben og fødderne mod fodsparket/fodstøtterne. Knæene presses ud mod siderne af kajakken, så man får god føling med kajakken - bliver en del af den. Forsøg at ro med tilnærmet strakte arme og lav en vridning i overkroppen ved hvert tag. Begge arme er involveret i ét tag; den ene trækker og den anden skubber. Dermed får man størst effekt og bliver mindre træt. Hvert rotag skal startes så langt fremme som muligt og føres parallelt med kajakken. I uroligt vejr og bølger kan man øge stabiliteten ved at føre taget længere ud fra kajakken, øge kadencen (rotempoet) og sænke armene. Derved opnås mindre vridning i hvert tag og større støtte, da man har mere kontakt med vandet. For at bevare energien, selvom kadencen øges, er det normalt, at man lægger mindre kraft i hvert tag.

Styringen af kajakken
Det er enklest at styre kajakken med et ror, som betjenes med fødderne ved hjælp af en styrepind, der føres fra side til side, eller ved hjælp af pedaler. Mange foretrækker imidlertid kajakker uden ror. Her er der ofte en finne (skeg), som sørger for retningsstabilitet. Finnen kan trækkes op og bruges til at trimme kajakken i forhold til vind og strøm. Uden ror styres kajakken med styretag med pagajen og/eller ved brug af kroppens tyngdepunkt.

Et enkelt styretag for at korrigere kursen er rundtaget (sweeptag). Her føres pagajen i en stor halvcirkel i den ene side, hvorved kajakken drejer modsat. For at gøre taget mere effektivt kan det kombineres med kantning af kajakken. Dette kræver god balance og kontakt med kajakken (knæene mod siderne). Pres venstre knæ opad, så kajakken kantes mod højre, foretag et rundtag i højre side og kajakken svinger fint mod venstre. Skal der drejes skarpere bruges et styretag, hvor pagajen skubbes bagfra og fremad, så man bremser i den ene side. Dette kan evt. kombineres med rundtag i modsatte side så man vender på stedet - en “tallerken-vending”.

I mange situationer kan det være en fordel at kunne manøvrere kajakken sidelæns - eksempelvis når man vil ind til land, eller når man i en gruppe skal lægge sig sammen og danne flåde. Det kan være for at tage en beslutning om den videre færd eller blot for at drikke kaffe og nyde udsigten! Her kan man lave sidelæns flytning med skodning; den ene arm løftes, mens den anden laver store 8-talsbevægelser i vandet med pagajbladet vendt ind mod kajakken. På denne måde “trækkes” kajakken ind mod pagajbladet. Dette er en meget fin øvelse, som træner følingen med kajakken, balancen og kontakten med vandet.

Generelt er det svært at lære at ro kajak ud fra beskrivelser alene. Holder jeg rigtigt på pagajen? Hvordan skal vinklingen af pagajen være? Hvor meget kraft skal jeg lægge i hvert tag? Hvordan laver man 8-tals bevægelser? Her er det som sagt en god ide at få vejledning fra erfarne havkajakroere i en klub eller på et kursus. Som et supplement hertil er det en meget god ide at studere litteratur om havkajakroning. Se fx på illustrationerne i Hutchintons eller Rosens bøger (se litteraturlisten).

Det er en god ide at lære grønlændervendinger under kontrollerede forhold, fx i en svømmehal.

Leg med kajakken
Når man skal lære at ro kajak kan man sætte sig som mål at lære de “officielle” tag og teknikker, men man kan også lege og eksperimentere sig frem til at mestre fartøjet. Specielt når det handler om at opnå fortrolighed, balance og kontrol over kajakken kan det være en fordel at arbejde med en lidt mere legende tilgang, hvor det netop er det eksperimenterende, kreative og ofte udfordrende som er i fokus. Første forudsætning for at lege med kajakken er at man finder et område hvor det er trygt at “fjolle rundt”. Den ideelle legeplads er en lille afgrænset vig eller et lavvandet nor med rolige vindforhold og varmt vand (evt. iført våd- eller tørdragter). Anden forudsætning er at man er flere til at lege. Det er sjovest og samtidig mere sikkert. Tredje forudsætning er at man har stabile og stærke havkajakker som det går an at lege i (plastkajakker er meget velegnede).
Prøv fx at udfordre hinanden i flg. aktiviteter:
- lav en øvelsesbane hvor man skal manøvrere kajakken på bestemte måder; ro lige frem, lav skarpe sving, ro hurtigt - baglæns….! Banen kan laves udfra de givne forhold; bøjer, bundgarnspæle o.lign. og/eller man kan bruge badebolde bundet til sten.
- “telemarksving” med kajakken; fuld fart frem, brems med pagajen i den ene side, læn vægten ud over båden i samme side og vend 180 grader!
- svøm hundesvømning iført kajak!
- ro med bind for øjnene – makkeren dirigerer!
- stå op i kajakken og ro fremad – hvem kommer længst?
- boldspil i kajak: Mange kajakker, én (eller flere) badebolde – stor aktivitet! Prøv fx stikbold eller partibold hvor to hold spiller mod i hinanden og det gælder om at have bolden.

Leg er også en del af friluftslivet. Ofte glemmer vi den til fordel for teknik og sikkerhed. Ved at lege glemmer man sig selv, grænser overskrides og resultatet bliver at balance og teknik læres meget effektivt.

Sikkerhed
Havkajakroning rummer risikomomenter ligesom mange andre friluftsaktiviteter. Det handler om at kende spillereglerne og ikke optræde tankeløst eller uansvarligt. Også derfor anbefales det at få instruktion og vejledning i begyndelsen. Risikomomenterne handler først og fremmest om vand og kulde. Ved kysten er der meget vind og ofte bølger i tillæg. Det betyder, at man afkøles hurtigt, og at den uerfarne kan miste kontrollen over sin kajak, kæntre og/eller flyde til havs. Det er en god ide at starte med at holde sig tæt til land i roligt vejr og tage hensyn til vandtemperaturen og vinden.

At være på tur i havkajak på Grønland kræver stor erfaring, men er tilgengæld en oplevelse for livet. Grundlæggende handler det om at kunne overskue konsekvenserne af det man gør. Hvad kan der ske? Hvad gør jeg hvis…? Man skal tænke i konsekvenser og hele tiden føle, at man er i stand til at klare situationen, hvis man evt. skulle kæntre. Dette kræver imidlertid, at man har forudsætningerne og erfaringen til at vurdere mulige konsekvenser.

I forbindelse med friluftsliv i Danmark bør en havkajakroer have praktiske færdigheder og kendskab til flg. områder:

· svømmefærdigheder - være tryg i vand og fortrolig med kæntring (ikke gå i panik).
· kajakteknik - kunne styre og kontrollere kajakken i forskellige situationer (vind og bølger fra forskellige retninger).
· rigtigt udstyr i forhold til turen (redningsvest, fornuftig beklædning m.m.).
· vind og vejr generelt samt i forhold til det lokale naturområde (strøm, bølger og temperatur).
· førstehjælp - herunder genoplivning og behandling i forbindelse med nedkøling.
· kammeratredning - tømning af vandfyldt kajak og hjælp til entring (indstigning i kajakken efter kæntring).

Sidstnævnte gælder i de tilfælde, hvor man ror sammen i en gruppe og holder sammen, så det er realistisk at foretage kammeratredning (se senere). Ror man alene, skal man tillige mestre selvredning - tømning og entring af vandfyldt kajak alene.

Hvor meget man skal kunne afhænger i høj grad af, hvor man ror samt ikke mindst tidspunktet for turen, dvs. vind og vejr. Det siger sig selv, at der er meget stor forskel på, om turen foregår i et mindre (beskyttet) lavvandet nor eller fjord som fx Skælskør Nor eller på mere åbent vand langs Sydsjællands kyst eller man bevæger sig langt fra land fx over Storebælt.

Det er rart at have en næseklemme på når man skal øve grønlændervendinger.
Kæntrer man i en kajak, handler det om at komme op igen, inden man bliver afkølet. Første trin er at komme ud af kajakken. Dette sker som regel helt automatisk. Træn alligevel udgang fra kajak under vand, hvor man først trækker cockpittrækket, og derefter ruller forover (som en forlæns kolbøtte). Ved kæntring er det vigtigt at holde sig til kajakken og få fat på pagajen. Sker kæntringen langt fra land er der to muligheder - selvredning eller kammeratredning.

Kammeratredning er det enkleste, men den forudsætter, at der er en person i nærheden, som kan hjælpe. Vedkommende trækker den kæntrede kajak op over sin egen med bunden i vejret, så vandet løber ud. Herefter vendes den og stabiliseres, mens den forulykkede kajakroer kravler op igen. Hele proceduren kan gennemføres på under ét minut, hvis man har trænet, og holder hovedet koldt.

Padler man alene, er det lidt vanskeligere. I kajakklubberne opererer man med en entringsprøve, hvor en forulykket roer skal kæntre, tømme sin kajak og entre den tre gange efter hinanden! Dette er vanskeligt i en tung havkajak. I stedet kan man bruge en såkaldt paddlefloat, som bør være tilgængelig og sikret i cockpittet. Paddlefloaten er en oppustelig pose, som kan fæstnes til pagajen. Ved kæntring blæses paddlefloaten op og sættes på pagajen, hvorpå denne bruges som en udrigger. Dermed er det enkelt at tømme kajakken med en øse eller pumpe og komme op i den igen.

En tredje mulighed for selvredning er naturligvis grønlændervendingen! At mestre en grønlændervending kræver teknik, timing og ikke som mange tror, ren råstyrke.
Prøv – i varmt vand og med en kammerat som sikring;
- at vende bunden i vejret - bliv siddende!
- at orientere dig med hovedet nedad – før pagajbladet op til overfladen
- foretag et kraftigt vrik med hoften (opad - i den side du har tænkt at komme op!) - træk med pagajen (ned mod dig selv) - læn ryggen tilbage på bagdækket (så omdrejningspunktet bliver så lille som muligt)
De tre ting: Hoftevrikket, pagajtrækket og tilbagelæningen skal ske som én lang og rolig bevægelse. Mestrer man dét kræves kun et minimum af styrke – nogle af deltagerne til de grønlandske kajakmesterskaber kan vende uden pagaj og med store sten i hænderne!

Igen er det en god ide med instruktion, hjælpeøvelser og vejledning. De fleste har problemer med at orientere sig under vand – brug derfor god tid på tilvænning til den nye situation og det omvendte perspektiv. Gode illustrationer findes i Hutchinson 1999 (se litteraturlisten). Grønlændervendingen er for de fleste mere en udfordring til teknikken og en måde at lege med kajakken. For at vendingen skal være en reel sikkerhedsfaktor, skal man være meget sikker og rutineret.

Ved alle typer redning gælder det, at man skal træne dem mange gange under forskellige forhold, så der er størst mulig sandsynlighed for, at de fungerer i en nødsituation. Har man imidlertid erfaringen og mestrer teknikkerne, er kajakken et meget sikkert og sødygtigt fartøj. Man kan ro over lange distancer, bevæge sig langt fra land og klare sig igennem hårdt vejr og høje bølger.

Turmuligheder
Danmark har over 7000 km kystlinie, der må siges at være det nærmeste, vi herhjemme kommer oprindelig natur eller “vildmark”. Samtidig er stranden og kysten det naturområde, hvor vi har den største bevægelsesfrihed, og det som kommer tættest på nordmændenes og svenskernes “allemannsrett”.

Er havet roligt er det skønt at få en bid chokolade, en tår the og en velfortjent pause sammen med de øvrige man er på kajaktur med.

Der findes rigtig mange og gode turmuligheder i Danmark. Valget afhænger af tiden som er til rådighed, og erfaringsniveauet hos den enkelte kajakroer. For de uøvede vil det fornuftigste nok være ture i en fjord eller langs kysten i roligt vejr. Her har man mulighed for at holde sig tæt til land, hvor vind og bølger ikke bliver for voldsomme. Planlægger man en længere tur, vil det ofte være mere spændende og udfordrende at man har flere muligheder for selv at vælge, hvilken vej man vil ro. Her giver mindre øer store oplevelsesmuligheder og en følelse af frihed til at vælge samtidig med, at man har mulighed for at lægge ruten i forhold til vind og vejr.

Det sydfynske øhav er en perle med mange små hyggelige øer og flere variationsmuligheder. En kajaktur rundt om Fyn kan være en udfordring og en stor oplevelse. Lillebælt er lidt lumsk med stærk strøm. Turen kan gøres på under én uge. Området øst for Vordingborg med Bogø og Møn er spændende, ligesom den sydsjællandske “dobbeltkyst” vest for Vordingborg til Skælskør byder på meget fine turmuligheder med mulighed for at se masser af skarver, sæler og måske en enkelt havørn! Isefjorden er også et spændende turområde. Langs den jyske østkyst er der fine strækninger og både Kolding, Vejle og Horsens fjorde er velegnede turområder. Limfjorden er spændende med bl.a. Livø og Fur. Strømmen er enkelte steder meget stærk, og det blæser ofte. Det gør det også ved Vesterhavet. Her er imidlertid meget velegnet til leg i bølger, når man har fået stor rutine og sikkerhed. Klitmøller er kun for specialister - her surfer man med kajakkerne!

I både Norge, Sverige og England findes der masser af flotte og spændende turområder. Kontakt de lokale kajakorganisationer for nærmere informationer. Et område skal dog nævnes, fordi det ligger så tæt på; skærgården vest for Göteborg. Her er flere store øer samt et utal af mindre beboede og ubeboere øer, holme og skær. Et fantastisk turområde i havkajak.

Udstyr
· Kajak, plast- eller glasfiberhavkajak:
- det er vigtigt med vandtætte skot, lille cockpitåbning og god retningsstabilitet (evt. med ror eller skeg).
- glasfiberkajakker er generelt hurtigere, er flotte - men også mere skrøbelige.
- plastkajakker tåler mere, men er langsommere.
- type, form og materiale afhænger meget af personlige ønsker og behov.
· Skivet sportspagaj plus én i reserve (delbar – ligger på bagdækket på tur). Jeg foretrækker en sportspagaj i træ. Den er stærk, smuk og funktionel.
· Pagajline/-sikring - så pagajen ikke blæser væk med vinden eller flyder bort ved kæntring.
· Svømmevest (ikke redningsvest, men en svømme/padlevest med god bevægelsesfrihed for arme og overkrop).
· Cockpitovertræk med sikkerhedsstrop. Skal sidde stramt, men ikke for stramt. Der skal være mulighed for at lave grønlændervending uden at overtrækket ryger af.
· Paddlefloat - fæstnes i cockpittet på en fast plads.
· Øsekar og svamp og/eller pumpe (til at tømme kajakken med ved kæntring, fx efter kammeratredning/selvredning. En del avancerede kajakker har indbygget pumpe. Det er muligt at købe en “løs” pumpe også.
· Bugserline til at trække en træt kammerat med. Fæstes rundt om cockpittet med karabin i enden.
· Liggeunderlag til bund samt evt. polstring ved sædet (for komfortens skyld).
· Ro-anorak. Skal være vind- og vandtæt og samtidigt kunne ånde. Dette er friluftslivets store udstyrs-dilemma. Goretex, triple-point og andre moderne materialer er velegnede. Bomuld som er imprægneret kan give samme effekt. Læs mere om kajak-beklædning i Adventure World nr. 18, 1998. · Kajakluffer eller neoprenhandsker (absolut nødvendigt udstyr hvis man ror i koldt og blæsende vejr).
· Neoprensokker/surfstøvler (absolut nødvendigt udstyr hvis man ror i koldt vejr). Våd- eller tørdragt (ror man om vinteren eller i det tidlige forår er en våd- eller tørdragt en meget fornuftig sikkerhedsfaktor. Hovedreglen er at våddragten fordobler det tidsrum det er muligt at opholde sig i koldt vand. Med tørdragten afhænger det af beklædningen inderst.
· Håndledsvarmere (af neopren). Pas på håndleddene – de skal holdes varme! Uldhue (uld varmer bedst, ikke mindst når det bliver vådt!) · Sydvest. Med sydvesten på kan du se hele horisonten rundt også i regnvejr!
· Kasket med skygge - pas på solen!
· Solbriller med sikringssnor. Pas på solen – og brillerne!
· Drikkedunk, flaske eller pose med slange (på tur mister man meget væske – særligt hvis det er varmt og du arbejder hårdt. Generelt: Drik rigeligt og før du bliver tørstig! Paksække, helst vandtætte, fx Seabags, Bajabags eller Kodiak Tapers fra firmaet Cascade Designs. Fås i forskellige størrelser – vælg dem ikke for store: 5, 10 og 20 l. er passende. Kodiak Tapers laves i kajakfacon. Lygte evt. pandelampe (helst vandtæt).
· Kortmappe (vandtæt) + kompas.
· Fløjte (så du kan kalde på kammeraten hvis der er problemer).
· Nødraketter.
· Førstehjælpskasse/pose (sportstape, plaster, elastikbind, desinficerende væske, smertestillende piller).
· Reparationsgrej (gaffatape, snor, ståltråd, tang, kniv, evt. epoxylim).

Her kan du linke til en side fra Skov- og Naturstyrelsen, hvor man kan finde bl.a. teltpladser, faciliteter og seværdigheder over hele Danmark, også mange der kunne være relevante i forbindelse med kajakture.



Forslag til udstyrliste til en havkajaktur.