Kuldechok - hvad kan der gøres?
Der er rigtig god fornuft i at forberede sig på vinterroning ved at "fortræne" i efterårsmånderne.Læs min fortolkning af artiklen "Overlevelse i koldt vand" fra Ugeskrift for læger 18. september 2006. Læs evt hele artiklen her.
Kuldeshock
Det er forskelligt fra person til person hvilke temperaturer der skal til for at udløse en kuldechock reaktion.
Den største reaktion sker allerede ved en vandtemperatur på 10 grader, der udløses ikke større reaktion ved lavere vandtemperatur.
Reaktionerne udløses af kuldereceptore i huden og reduceres derfor ikke selv om man har et tykt fedtlag.
Reaktionerne består i et umiddelbart reflektorisk gisp, efterfulgt af en kort periode (minutter) med ukrontrolabel hyberventilation. Risikoen for at drukne i den periode er overhængende (her er opdrift vigtig - fra vest og fra kajakken).
Iltbehovet stiger til det 4 dobbelte i det første minut.
Hyberventilationen kan forårsage bevistløshed.
Reaktionen kan dæmpes ved tilvænning
3 minutters ophold i vand ved 10-15 grader, gentaget over 5 dage bevirker en markant dæmpning af reaktionerne.
Effekten af tilvænningen holder sig i 7 til 14 måneder
Anvendelse
Det er i høj grad erfaringer som vi kan gøre brug af.
- Ved at vinterbade - bare 5 gange - kan vi reducere vore kundechockreaktion hvis vi skulle kæntre i koldt vand.
- Effekten ved vinterbadningen kan opnåes allerede i efteråret hvor vandtemperaturen er tålelig - helt op til 10-15 grader.
- Effekten holder sig hele vintersæsonen.
