Lille Lappedykker - vintergæsten med indbygget dykkervest

Hvis man er uopmærksom, eller bare ror for hurtigt, så lægger man nok slet ikke mærke til den, men hvis man tager sig tid til det, kan man få nogle hurtige glimt af en ret nuttet lille fugl. Man skal ikke engang særlig langt – faktisk er der et par stykker der hænger ud lige ude ved dybdalberne og ligefrem under vores egen bådebro. Længere oppe i sundet kan man nogle gange se større flokke af dem, men de holder sig ret tæt til land. Desværre er de ret sky og dykker hurtigt hvis man kommer for tæt på. Det er ikke for ingenting at den også hedder Tachybaptus, hvilket betyder ’hurtig dykkende.’
Det er en lille fugl, som både pga. sin størrelse og pjuskede fjerdragt kan minde om en stor ælling. Den har ikke de samme kraftige halefjer som andre fugle, men i stedet en tot dun-agtige fjer. Dette giver dem en karakteristisk hvid pjusket bagende – forstærket af at de tit puster fjerene op. Om vinteren er de, bort set fra den hvide bagende, forholdsvis ensfarvet brune, dog med lyse sider og kinder og mørk ryg, nakke og hoved. Om sommeren er de generelt mørkere farvet og deres hals samt kind er rødbrun, og så har de en karakteristisk gul plet i mundvigen.
Om vinteren kan vi se dem i sundet fordi det oftest er isfri, men stadig ret beskyttet vand. Om sommeren vil de hellere være i mindre vandhuller, med masser af vegetation de kan gemme sig i. De spiser vandinsekter, krebsdyr, vandsnegle, muslinger og små fisk.
De tilhører en gruppe arter der hedder lappedykkere – grunden til dette navn er, at de ikke har svømmehud mellem tæerne som f.eks. ænder. Til gengæld sidder der en stribe hudlapper på hver side af tæerne, som fungerer ligesom svømmehud. Denne gruppe fugle hedder Podiceps hvilket betyder ’med fødderne siddende langt bagude.’ Deres ben sidder langt tilbage på kroppen, hvilket gør dem til rigtig gode svømmere og dykkere, men til gengæld er de ikke gode til at gå på land. Derfor har de deres reder i vandkanten, hvor de bygger en flydende rede af vandplanter. De lægger 4-6 æg, og efter de er klæget, bærer de ofte ungerne på ryggen.
Noget ganske fantastisk ved lappedykkere er, at de har en indbygget dykkervest! Fjerene på deres underside sidder vinkelret på kroppen, så fjerene stikker lige ud fra kroppen, men spidsen af hver fjer er krum. Dette danner et luftrum mellem kroppen og spidsen af fjerene. Ved at trykke fjerene ind mod kroppen kan de kontrollere hvor stort dette luftrum er. Dette bruger de til at styre deres opdrift i vandet, ligesom dykkere kontrollerer hvor dybt de vil dykke, ved at blæse luft ind i dykkervesten. Ved at styre hvor stor deres ’dykkervest’ er, kan lappedykkere f.eks. svømme med en stor del af kroppen under vandet, så kun hals og hoved stikker over overfladen.