Valg af kajak

Valg af kajak kan være vanskelig for en person, som er ny i sporten. Her finder du en artikel som har været publiceret i den norske Skiforenings medlemsblad ”Snø & Ski” i september 2003. Artiklen er skrevet til nordmænd og norske forhold, men indeholder en lang række elementer som også gælder for vore danske forhold.

Kajakroning er fortsat i fremgang og der er efterhånden mange, som skrider til køb af egen kajak. Kajakroning er god motion og træning og giver bl.a. skiløbere mulighed for at opretholde styrken i armene gennem sommeren.

Med en kajak er glider du stille gennem vandet og kommer tæt på fugle- og dyreliv ved havet og i vandkanten. Roning på havet, søer eller åer er den umiddelbare indgang til sporten for en nybegynder.

Før man vælger kajak er det vigtigt at tænke over hvilken anvendelse af kajakken man påtænker. Skal man ro i fjorden på solbeskinnede sommerdage? Planlægger man langture med tung bagage og krydsning af åbne strækninger med mulighed for oprørt hav? Satser du på at tage kajakken på biltaget og køre til kysten eller søer hver gang du skal ro eller skal den ligge fast ved sommerhus eller i en kajakklub?

Svarerne på alle disse spørgsmål vil hjælpe dig til at indkredse den rette type kajak for dig. Nogle af behovene kan være på kollisionskurs. En havkajak er typisk stabil i høje bølger, men ofte tung til at løfte op og ned af biltaget og ned til kysten. De fleste er naturligvis optaget af at kajakken skal være stabil, så der er mindre chance for at vælte.

En havkajak kan være stabil som en bred turkajak, men havkajakken er vanskeligere at komme ud af, hvis man vælter, og vil derfor være mindre sikker end en turkajak. Hvis du først er væltet vil det også have betydning hvilken eller hvilke teknikker du behersker for at komme op i kajakken igen.

Se nærmere detaljer under de forskellige bådtyper nedenfor. Uanset valget af kajak skal du sørge for at få oplæring og træning i brug af udstyr og de sikkerheds- og redningsrutiner, som gælder for bådtypen. Husk også rednings-/svømmevest, ro helt flere sammen og ta´ hensyn til vejrforholdene. Reglen om forsigtighed, respekt og ”vend om i tide” gælder absolut også for kajakroning.

Nedenfor er samlet en del praktiske råd, som kan hjælpe til valg af kajak. Kajakker kan inddeles i forskellige hovedtyper: Flod-/elvkajak (med flere undertyper), polojak, havkajak, turkajak, kapkajak og surfkajak også kaldet ”sit-on-top”.

Flod-/elvkajak
Er en kort forholdsvis stabil kajak med et lille cockpit og er beregnet til at ro på floder, elve og fald. Tværsnittet er buet i underskroget og dækket for at man ”let” kan udføre eskimo-rulnig, såfremt man tipper rundt.

Flodkajakken er mindre retningsstabil, fordi man har behov for hurtige retningsskift i strømmen på elven eller i strømfald. Kajakken er ofte lavet i polyetylen , som er et robust materiale, der kan tåle mindre tryg, slag og stød. Ulemperne ved dette materiale er at det er meget blødere end f.eks. glasfiber og at vægten bliver forholdsvis høj.

Fordelen ved brug af polyetylen er alligevel så store for elvkajakken at de fleste af disse både laves i dette materiale. Vægten på denne type kajak ligger normalt på 14- 20 kg. Vil du begynde af ro elve og floder bør du opsøge er klub og tage et nybegynderkursus i denne form for kajakroning.

Polokajakken
Ligner lidt en flod-/elvkajak med sin korte afrundede form og lille cockpit. Den er forholdsvis stabil så længe du ikke foretaget krappe sving. Dette er en kajaktype specielt udviklet for at spille boldspillet polo siddende i kajak.

Materialet er som for elvkajakken og vægten kan komme ned mod 12 kg. Polokajakkener mindre retningsstabil, idet man har behov for hurtige retningsskift for at erobre bolden. (Bolden kastes eller slås for øvrigt med pagajen og målet er en kurv svarende til det som kendes fra basketball).

Vil du begynde med kajakpolo, så bør du opsøge en klub, som har polo på programmet og der få oplæring i roning og grønlænder-rulning inden du kan deltage i træningen.

Havkajak
Er en stabil kajak beregnet til uroligt vand og store bølger. Den kendetegnes ved sin bananform (længdesnit) med opadgående spidser i begge ender. Cockpitet er trangt, som på en elvkajak, fordi man også ved havroning anvender grønlænder-rulning hvis man tipper.

De allerfleste havkajakker har stor lastkapacitet og last-luger med låg både for og bag. Last-luger er praktiske på overnatningstur, men du bør uanset pakke bagagen i vandtætte sække, da lastrummene ikke nødvendigvis er helt vandtætte.

Havkajakker laves i tre forskellige materialer: polyetylen, glasfiber eller carbon. Polyetylen giver en robust, men tung kajak (ca. 25 kg). Glasfiber giver en noget lettere kajak (ca. 23kg) , har en glat overflade som glider lettere gennem vandet og holder formen i hele levetiden, men er mere udsat for skader og mærker/ridser.

Carbon/glasfiber-blandinger kan give en vægt helt nede på ca. 16 kg, brugsegenskaber som for en ren glasfiber, men prisen bliver en helt anden (Dyr!). Normalt anbefaler man ikke kvindelige roere at købe en kajak tungere end 16 kg, hvis roeren er afhængig af at få den op og ned af biltaget på egen hånd,. Håndtering af rimelige havkajakker ”på land” (op og ned af biltag eller bådebroer), kan uanset dette være tungt for roere af begge køn.

Hvis du ikke kan rulle er de detaljer ved havkajakken og det fastsiddende dækken, som er nødvendigt for at rulle, en stor hæmsko for sikkerheden! Et trangt cockpit gør det vanskeligere at komme ud af kajakken, hvis du tipper rundt. Dækken skal løsnes manuelt, lettest ved at du dukker hovedet under vand mens du ligger med kajakken OP-NED. Kort opsummeret kan man sige at ro havkajak i fjorde og søer kan sammenlignes med at køre fire-hjulstrukken Landrover på en dansk landevej – typisk OVERKILL!!

Turkajak
Er en stabil kajaktype beregnet på nybegyndere, såvel børn som voksne. Turkajakken findes i flere bredder og profiler og vil variere i stabilitet, bl.a. ud fra højden og vægten af af roeren.

Turkajakken har en noget flad profil i bunden op på dækket. Åbningen på cockpittet er så stor at knæene stikker op. Turkajakker er letroede, retningsstabile og passer til roning i fjorde, åer og søer. Turkajakker findes både i polyetylen, glasfiber kevlar og carbonblandinger.

Vægten i polyetylen vil ligge på ca. 18-20 kg, mens glasfiberkajakken rundt regnet vil veje ca. 15-17 kg. Graver du dybt i pengepungen til en kajak med carbon eller kevlar vil du kunne komme ned omkring 10 kg., men da bliver prisen naturligt derefter. Tipper du rundt i en turkajak vil du falde ud, såfremt du ikke har et alt for stramt overtræk.

For at slippe for at svømme i land bør du beherske teknikken med makkerredning, hvor en anden roer hjælper dig op i båden fra vandet. Dette fordrer naturligvis at du har en kammerat ved hånden! Har du ikke det, så bør du have trænet på og beherske ene-entring på dybt vand med eller uden hjælpemidler, som pumpe, åse og/eller en paddlefloat til åren. Makkerredning er en teknik som gennemgås på alle nybegynderkurser.

Kapkajak
Modsat udstyret i en række andre idrætter, er der i kajakroningen ingen grund til at tænke på at købe en kapkajak uden at have megen sejltid i sporten. På ski f.eks. kan man brænde mange penge af på de sejeste ski og have glæde af udstyret som motionist, men dette er ikke tilfældet i kajak. Kapkajakken er en meget smal og ustabil kajak, som er umulig at mestre for en nybegynder!

Faktisk anbefales det at man lærer at ro kapkajak FØR man passerer 14-15 års alderen. Skal det lykkes senere i livet vil det kræve utrolig megen træning og opøvning af balancen i stadig smallere fartøjer. Træningen kan så ske trinvis fra stabile turkajakker over forskellige grader af stabilitet og via ”halvracere” og ældre typer af kapkajakker, som er mere stabile end nutidens modeller.

Surfekajakker eller sit-in-top
Som navnet angiver sidder man ikke i kajakken , men oven på denne. Sit-on-top-kajakker er oftest lavet af polyethylen, som tåler hård behandling. Disse kajakker bruges først og fremmest til bølgesurfing i f. eks. Australien og England.

I Danmark er der som bekendt ikke egnede surfkyster, men nogle freaks kan selvfølgelig have glæde af denne type kajak alligevel.

Fordelen med denne kajaktype er at man let kommer op igen efter at have væltet, da kajakken ikke kan fylde sig med vand. Ulempen er manglende eller dårlig bagageplads og at man sidder ”ude” i al slags vejr og vind. En ”normal” kajak er nemlig ganske lun og god indeni selv langt hen på efteråret og i foråret såfremt man anvender overtræk.

Surfkajak er nok bedst egnet som en avanceret badeleg om sommeren, men sikkerheden skal man tage hensyn til som ved brug af andre kajaktyper.

Sikkerhed
Ved kæntring er det altid vigtigt at få kajakken på ret køl snarest muligt for at undgå at den fyldes med vand. Ligger båden dybt i vandet tager den let mere vand ind ved bølger, og det er tilmed vanskeligere at manøvrere en kajak med vand i end en tør.

Mange tur- og havroere har derfor en speciallavet pumpe med til at lænse kajakken for vand. Er du øvet i kæntring og rask til at få kajakken rundt igen vil du normalt kunne klare dig uden pumpe. Det anbefales at man altid ror med svømmevest, som bør være kort i livet og uden generende fyld og andet under armene.

Et godt råd er at men helst ror flere sammen, da man derved kan hjælpe hinanden ved kæntring.

Makkerredning
Dette er en teknik hvor en anden kajakroer lægger sig parallelt med din kajak og støtter denne mens du entre kajakken. Da entring sker fra siden af kajakken er det vigtigt at alle bevægelser er langsomme så makkeren kan holde imod og støtte. Er du alene entres kajakken også fra siden, men her må du selv balancere kajakken mens du hejser dig op og entrer og det er betydeligt vanskeligere.

Makkerredning lærer du på din klubs kursus eller hos forhandler, og du bør øve teknikken jævnligt for at sikre teknikken, så du hvis uheldet er ude er fortrolig med hvordan du sikket og hurtigt entrer.

Man skal også være opmærksom på at makkerredning i hård sø er meget vanskelig og kan ende med at begge havner i vandet.

Det at beherske makkerredning på stille vand giver derfor ingen tryghed, hvis du ror i hårde bølger. Ror du havkajak må du kunne eskimorulle /- vende. Polyetylenkajakker kan tåle entring forfra og bagfra uden at dækket skades, men dette er ikke at anbefale i glasfiberkajakker, da dækket tager skade når man lægger hele kropsvægten på kajakken.

Eskimorulning /-vending
Dette er en teknik, som hvis du behersker den, gør at du hurtigt kan vende kajakken på ret køl efter en kæntring ved hjælp af en åre og med dig selv siddende i kajakken under hele processen.

For at kunne udføre en rulning skal du have en kajak med forholdsvis trang cockpit, hvor du kan presse knæene mod dækket for at få kajakken med dig rundt, når der rulles. Du skal have et stramtsiddende cockpit-dækken, således at båden ikke fyldes med vand mens du ligger med hovedet nedad og prøver at rulle. Dækket på kajakken som rulle bør ikke være for fladt, da det vanskelig gør rulningen.