Vandmanden - Havets Harpuné
Klubbens biolog, Shaun Dillon, fortæller her om livet som vandmand.
Med harpuner tænker man oftest på store skibe der sejler rundt og skyder hvaler, men konceptet blev 'opfundet' for over 700 millioner år siden af de såkaldte Polypdyr. Denne gruppe dyr omfatter bl.a. Koraller, Søanemoner og Gopler (= vandmænd og brandmænd).
Her i sensommeren har vi jo næsten skullet skovle os frem igennem en skov af gopler, ude i sundet. Men hvad er de her egentlig for nogle væsner?
Der findes flere arter vandmænd, men de 'almindelige' bliver omtrent 30 cm i diameter, med fangtråde langs kanten af 'paraplyen' og fire mundarme der hænger ned fra midten af dyret. De fire ringe der sidder i midten af vandmanden er kønsorganerne, og her kan man kende hannerne (hvide) fra hunnerne (rødlige).
Nældeceller er goblernes harpun. Inde i cellen er en tråd viklet op og spændt som en fjeder. Uden på cellen sidder et lille følsomt hår - hvis håret kommer i berøring med noget, aktiveres cellen, og en låge i oversiden af cellen åbner, hvorefter tråden skydes ud. Denne tråd kan være forsynet med gift-fyldte torne så den borer sig ind i byttet, eller den kan virke som et reb der vikler sig rundt om byttet og fastholder det. Nældecellen kan kun bruge én gang, men der dannes hele tiden nye. De bruges både til at fange føde, men også som selvforsvar. Vandmænd spiser plankton (mikroskopiske fritsvævende organismer) og har meget svage nældeceller, mens brandmænd har mere potente nældeceller, som de bruger til at fange små fisk og krebsdyr.
De fleste betragter nok bare vandmænd som en klump blævret gelé, der driver meningsløst rundt i vandet. Men de har en overraskende kompliceret livscyklus, hvor de tager ret forskellige former. Det er dog de færreste der nogensinde ser andet end de velkendte, voksne vandmænd (medusa'en). Hos nogle arter indtager hunnerne sæd i maven, hvor æggene befrugtes og de udvikler sig til larver på mundarmene. Hos andre frigiver hanner og hunner sæd og æg til vandet, og æggene befrugtes i de frie vandmasser. De befrugtede æg udvikler sig til små larver, som fæstner sig til havbunden, hvor de ændrer form til en polyp. Polypper minder næsten om små planter - en lille 'stilk' der vokser op fra havbunden. Efter at have vokset lidt, deler polyppen sig (aseksuel formering = formering uden en han og en hun) og minder om en stak tallerkner, hvor hver 'tallerken' frigiver sig, og vokser op til at blive en vandmand. Denne (mest kendte) del af livscyklusen hedder en medusa. Polypperne kan godt blive flere år gamle, men medusaerne bliver frigivet i foråret og vokser sig fuldvoksne om sommeren, og de fleste dør om vinteren.