Havneræs på Gudenåen
Havneræs er blevet en fast tradition langs Gudenåen, når vinterkulden sætter ind.Når alle andre arrangører af løb for kano og kajak er gået i vinterhi, gennemfører 5 klubber på skift løb i vintermånederne – hver den første søndag i måneden.
Havneræs for alle!
Deltagere er unge og gamle, nye og erfarne roere. Alle deltagere, som nyder at ro om vinteren, fastholde træningsniveau og holde kontakt til medlemmerne i klubben. Vi kalder det et ”ræs”, for selvfølgelig gælder det om at komme først – i den gruppe man nu tilhører – og i forhold til dem, man måler sig med. Så der er altså både mulighed for at teste formen af i forhold til de bedste og/eller bare veninden fra ens egen klub!
Det gælder om at være med og have det sjovt sammen!
Løbsklasser
Du kan stille op i de sædvanlige klasser jævnfør tilmeldingsblanketten.
Længden på ruterne er 5 eller 10 km for de voksne og
en børnerute på 2,5 – 3 km.
Sikkerhed og is
Alle klubber i samarbejdet har stort fokus på sikkerheden langs ruten. Ruten lægges altid langs kysten, og der placeres motorbåde på strategisk vigtige steder.
Motorbådene sikrer, at også de sidste både i feltet kommer sikkert i havn. Klubberne følger vinterreglementer samt udveksler løbende gode ideer til forbedring af sikkerheden.
Til tider sker det jo, at åen og søerne fryser til om vinteren. Her må deltagerne løbende op til løbsstart holde øje med arrangørens hjemmeside for eventuelle aflysninger. I videst mulig omfang vil man dog søge at flytte arrangementet til f.eks. Silkeborg, som generelt har det mest isfrie vand.
Betaling
Betalingen foregår på dagen. Deltagere, som har tilmeldt sig ved at sende tilmeldingsblanketten pr. mail til arrangørens webmaster inden angiven frist, slipper billigst!
Information og afvikling af løbet
Kom i god tid, læs kajakkerne af og mød til briefingen til kl. 10.00, hvor rute og betingelser for starten bliver gennemgået. Herefter er der god tid til at blive endelig klar til selve løbet.
Løbet
Starten går kl. 11.00, hvor de forskellige klasser sendes af sted med 3 – 5 minutters mellemrum. K2 starter normalt først. Ca. 40 – 45 minutter efter, når de første i mål. Tiderne bliver registreret for alle deltagere, og resultaterne vil normalt allerede samme aften eller dagen efter kunne læses på Jyllandskredsens hjemmeside.
Samling i klubhuset
Efter løbet samles deltagere og tilskuere i klubhuset, hvor der sædvanen tro kan købes frokost i form af suppe eller boller. Kaffe og kage er også et fast indslag på menu-kortet. Med røde kinder og glade ansigter genopleves løbet og dagens mest dramatiske indslag, mens alle venter på dagens sidste indslag.
Præmier
Alle har ved løbene lige stor mulighed for at sikre sig en præmie med hjem. Der udloddes nemlig til deltagere – som har gennemført løbet - et antal præmier på deltagernummeret. Vinderne af de enkelte klasser kører hjem med æren ved måske at have vundet over ”ham”, som vandt ved sidste Havneræs.
På gensyn på vandet!
Løbsinformation
Der udskrives løb på 5 og 10 km i klasserne:
K1, dame og herre, kap og tur
K2, dame og herre, kap og tur, samt K2 mix
børneklasse (00-12 år) på 2,5 km – 3 km
Tilmelding og startafgift
Deltagelse koster 50 kr. pr. roer ved tilmelding til den aktuelle klubs webmaster Senest kl. 1800 onsdag før løbet.
Tilmeldinger modtaget senere er eftertilmeldinger, som kan ske indtil 30 minutter før første start.
Ved eftertilmelding afkræves en startafgift på 75 kr. pr. roer.
På løbsdagen
Betaling skal venligst ske hurtigst muligt ved ankomst til klubben.
Kl. 10.00 - Orientering om ruter, klasser og starttider
Kl. 11.00 - Første start skydes af – hurtigt efterfulgt af næste start
Efter løbet kan der købes en let frokost, hvorefter der vil være udlodning af præmier fra vores sponsorer.
Klubberne
Horsens KajakklubFølg med i udviklingen på jyllandskredsen.dk
Havneræs er for alle – også begyndere uden løbserfaringer.
