Begynderkursus i Sønderborg Kajak Klub

Der åbnes for tilmelding på her på siden den 05.01.2027.
Sønderborg Kajak Klub afholder begynderkurser hvert forår. 
Alle forårs-kurser er afsluttet for i år.
Der afholdes kurser igen i foråret 2027.
Er du interesseret i at vide mere - brug kontaktformularen nederst på siden

Tilmelding & pris

Tilmelding foregår her på siden. Her vælger du hold og opretter dig.

18+: 2.000 kr. U18: 1.400 kr. Inkl. 1 års medlemskab
  • Begynderkursus
  • 1 års medlemskab
  • Fælles roture og klubture (egenbetaling kan forekomme)
  • Fri adgang til kajakker og udstyr
  • Svømning i Humlehøj Svømmehal i vintersæsonen
  • Klubarrangementer på land (egenbetaling kan forekomme)

Herefter koster et årligt medlemskab 1200 kr. for voksne og 600 kr. for U18-medlemmer.

Er du under 18 år?

Hvis du er under 18 år, så skal dine forældre/din værge udfylde en samtykke erklæring, som du finder her. Send den udfyldte erklæring til begynder@sonderborgkajakklub.dk

Tilmelding er bindende

Tilmelding til begynderkurserne er bindende. Der gives ikke tilbagebetaling ved afbud.

Hvis du ikke kan gennemføre kurset (f.eks. pga. sygdom eller utilstrækkelig fysisk form), kan du ikke blive aktiv roer i klubben, og du får ikke refunderet kursusgebyr eller kontingent. 

Hvilken kajak & hvad kræver det?

Læs mere om forskellen på havkajak og tur-/sportskajak under “Hvilken kajak skal jeg vælge?” på hjemmesiden.

Svømning

Du skal kunne svømme 600 meter og være tryg ved kortvarigt at få hovedet under vand.

Svømmeprøve aflægges i Humlehøj Svømmehal, inden kurset afsluttes. Der afholdes sømmeprøver på følgende datoer:

 

  • Tirsdag d. 07.04.2026 kl. 18.30
  • Søndag d. 12.04.2026 kl. 10.00
  • Søndag d. 19.4.2026 kl. 10.00
  • Lørdag d. 25.4.2026 kl. 10.00
  • Alle tider er mødetid ved billet automaten i humlehøj Hallen (egenbetaling af entre). Tilmelding til begynder@sonderborgkajakklub.dk 

Sygdomme

Du må ikke have sygdomme med risiko for bevidsthedstab. Sygdomme som f.eks. diabetes og astma er ikke en hindring, hvis de er velbehandlede. Er du i tvivl - spørg din læge. 

Fysisk form

Kurset kan i starten opleves som fysisk krævende, fordi du bruger din krop på en ny måde. Hvis du gerne vil forberede dig, så kan du begynde at træne de muskelgrupper, man bruger mest ved kajakroning. Det er en fordel, hvis du kan lave :

  • 10 dybe squats
  • 10 mavebøjninger
  • 5 armstrækninger